Dette betyder at man hurtigt kan overfører sit SAS-program til DI Studio. DI Studio kan naturligvis konverterer de aller fleste programmer til et flow, og afvikle det uden problemer, men jeg skal her komme med nogle anbefalinger i forbindelse med importen, som gør at flowet bliver så overskueligt som muligt.

(1) Store programmer bør splittes op i flere mindre programmer. Dette indebærer at visse work-tabeller skal gøres permanent for at kunne bruges af programmerne der kommer efter. Disse tabeller kan ofte lagres i et staging-area som man opretter til lejligheden.

(2) Der bør indsættes kommentarer i programmet som SAS Code Importer’en kan bruge når flowet dannes. Dette gør det lettere at orienterer sig i flowet. Man kan for eksempel indsætte kommentarer af denne type:

/* ALTERNATE_NODE_DESCRIPTION: Min kommentar til data-steppet */


Sådanne kommentarer skal indsættes lige efter step’et eller proceduren. Vælger man ikke dette vil alle transformationerne hedde ’DATASEP’ eller ’PROC XXX’ i floweditoren, og flow’et bliver derfor mindre gennemskuelig.

(3) Data-step eller PROC af typen:

data work.out1;
set work.out1;
run;

skal ændres. Hvis der for eksempel er datasteps hvor input og output har samme tabelnavn, skabes der cykliske referencer, som gør flowet i DI Studio uoverskueligt. Og det bliver endnu mere uoverskuelig, hvis der er flere efterfølgende steps med work.out1 som output!

(4) DI Studio kan ikke danne flows baseret på %inc statementet.  Anvender programmet denne type kode skal det omskrives.

(5) Kald til makroer kan også være problematiske, men det kan løses med lidt kode. For eksempel vil følgende kode:

data work.out2;
set work.out1;
run;
%doNoget(in=a);

samles i en enkelt transformation.  Inputs til transformationen bliver så work.out1 og de tabeller som anvendes af makroen %doNoget. Tilsvarende med outputs. Oftest er det derfor bedre at data-step’et og makro’en bliver placeret i hver deres transformation. Dette kan opnås ved at placerer et data _null_ statement imellem. For eksempel:

data work.out2;
set work.out1;
run;
data_null_;
run;
%doNoget(in=a);


Man kan så senere slette sit data _null_ statement i DI Studio.

(6) Ved importen bliver al kode konverteret til user-written transformationer. Der er derfor ofte behov for tilretninger i DI-Studio efter importen. Jeg vil anbefale at man som et minimum ændre flowet således, at der anvendes en Table Loader transformationen til at loade data i de permanente tabeller. På den måde vil koden afhænger af hvilke egenskaber (for eksempel konfigurationen af indexes og nøgler) man har valgt i DI Studio.

(7) Under importen køres jobbet på serveren. Hvis selve importen ikke skal tage for lang tid, bør man derfor afvikle jobbet på samplede data (for eksempel  options obs=10000) eller allerbedst i sit udviklingsmiljø (da man jo også har rette i sin kode!).

(8) Du skal desuden være opmærksom på at views pt ikke er supporteret. Din kode skal derfor ændres til at anvende tabeller i denne henseende også.

Er man klar over disse problematikker, og husker man at afsætter tid til at ændre i programmet før importen, så dannes der et flow som er velstruktureret og gennemdokumenteter. Flowet kan herefter anvendes på lige fod med de andre jobs som man har dannet i DI Studio.

Programmerede første gang i Basic på min lillebrors Commodore 64. Indtastede programmer i maskinkode som jeg fandt i blade lånt på biblioteket. Hvad mon der skete, hvis man bare skrev et enkelt bit (1 ups 0) forkert?

Slut 80’erne.

Lavede mit første studieprojekt i WordPerfect 5.5 på en PC’er, som stod på det kollegieværrelse jeg lånte af samme ven. Han var den allerførst som fik en PC’er i min omgangskreds.

Havde syrede diskussioner med min bedste ven. Under nogle af diskussionerne opfandt vi vist også WWW, husker jeg.

Start 90’erne

Fik min første computer. Det var en 286’er finansieret af statsgaranterede studielån. Lånene var billige dengang. Var en bambus fra Lavprisbutikken som kostede +10.000. 640K, 20mb harddisk, DOS 3.3. Windows 1.1 (hmm).

Blev point på WinBoss BBS på fidonettet som var datidens internet. Havde et 2400 baud modem. Med mine retro-briller vover jeg den påstand at social networking allerede den gang var opfundet. Man kendte bare ikke dèt ord, så man viste ikke hvad man gjorde, og internettet var i øvrigt ikke kommercialiseret!

Fik mit første abonnement på Alt om Data i fødselsgave af min daværende kæreste og min bedste ven.

Prøvede GOPHER, TELNET FTP osv. nede i maskinkælderen på mit studie. Helt vildt at man kunne gå på en maskine i Japan.

Jeg programmerede mit første Windows program ‘QuickPhone’ i TurboPascal for Windows. Det kom så langt som til betatest blandt brugerne på WinBoss BBS, men det blev aldrig ’udgivet’. Kan desværre ikke finde en backup med koden.

Min computer blev første gang opgraderet til en 386’er ved hjælp af selvbyg. Dernæste til en 486. Nåede at smadre et motherboard undervejs, men bildte sælgeren ind at det var i stykker da jeg købte det, og fik så et nyt uden beregning (stikket der gik fra strømforsygningen til mothoerboardet blev sat forkert i, ups).

Smadrede også mit første modem og det var i den grad nedtur for så kunne jeg ikke komme online før jeg fik sparet sammen til et nyt. Måtte låne et kasseret 2400 baud modem af en ven.

Midt 90’erne

Måtte sælge min Denon båndoptager for at få råd til mere ram til Windows 3.1. Jeg skrev hovedopgave og word-dokumentet var blevet for stort.

Fik min første egen internet forbindelse via CyberCity. Det var Dail Up og mit modem var nu 54.000 baud. Man skulle i den grad passe på sin telefonregning.

 Fik job, bredbånd, fibernet og MacBook Pro, der er Facebook, LinkedIn, WordPress, og der står vi så i dag.

Paradigms lost: The Windows 7 Taskbar versus the OS X Dock

Read this, and find out that the taskbar actually is a great enhancement to the Windows GUI.

Also remember to download Windows 7 beta. This can be found a:

http://www.microsoft.com/windows/windows-7/beta-download.aspx

I installed it on my second harddisk in a dual boot configuration. It is easy. Just follow this guide:

http://lifehacker.com/5126781/how-to-dual-boot-windows-7-with-xp-or-vista

Therefore you are strongly advised not to change this option during batch processing. In fact syntaxcheck is the default when using sysin option and, as best practice, you should not change it.

When SAS detects an ERROR while the syntaxcheck option is set, what happens is, that SAS internally sets the following options:

obs=0
noreplace

If you at some point in your batch job want to resume ordinary processing, you can simply include the following code in your program:

options obs=max replace nosyntaxcheck;

This can be beneficial if you want to execute SAS-code despite the fact that you program has failed with errors. For instance you may want to send an email if your program has not succeed.

You can detect if you job is in syntax check mode by using the following code:

%let options_replace=%sysfunc(getoption(replace));
%if %str(&options_replace)=%str(NOREPLACE) %then %do;
  /* Do some stuff */
%end;

And yes, macro statements are processed, even in syntax check mode!

If you want to send an email notification when your job fails you may use this code:

filename mymail email 'name@adress.com' subject="Job failed";

%let options_replace=%sysfunc(getoption(replace));
%macro email;
  %if %str(&options_replace)=%str(NOREPLACE) %then %do;
    options obs=max replace nosyntaxcheck;

    data _null_;
      file mymail;
      put "Job completed with ERRORS";
      put ' ';
      put 'Regards';
      put 'SAS';
    run;
  %end;
%mend;
%email;

filename mymail clear;

In some rare cases statements may be submitted even though your program is in syntax check mode. This is the case with Prod Datasets and some Proc Olap statements (delete of a cube). Though, you can also use this kind of logic to prevent those statements to execute.

Den første version af Linux jeg faktisk stiftede bekendtskab med var Redhat Linux 5.2, som jeg installerede på min egen PC, og brugte en enorm masse tid på at tilpasse. Den var købt i en boghandel, for det var vistnok i 1997, så jeg havde ikke bredbånd derhjemme. 

Brugergrænsefladen var virkelig ikke særlig køn, og det lykkedes mig at installerer KDE 2.? i varierende versioner på maskinen i et forsøg på at gøre RedHat kønnere. KDE 2.x så nogenlunde sådan ud.

Siden har jeg løbende installerede forskellige Linux distributioner og min interesse har især været at følge hvordan KDE har udviklet sig. Det er nemlig min vurdering at KDE tilbyder det ypperste i grafisk brugergrænseflade som Open Source og Linux bevægelsen kan præstere (også i 1997).

Med de forbedringer der løbende er foretaget i KDE’s brugergrænseflade er der ikke tvivl om at springet mellem Windows og Linux, med hensyn til brugervenlighed er blevet mindre og mindre.

Den 5. november blev KDE 4.1.3 udgivet og er dermed blevet så stabil som aldrig før, og KDE er derfor et godt eksempel på, hvor langt Linux er nået med hensyn til en brugervenlig desktop.

Jeg har lige opgraderet Kubuntu på min maskine til version 8.10 hvor KDE ser sådan ud.

KDE ser visuelt super godt ud, og har meget af den samme funktionalitet som Mac OS X, og Windows Vista. Der er for eksempel en taskbar med en start-menu, der er mulighed for at vise gadgets på skrivebordet og der er et kontrolpanel.

Min anke mod Linux er at integrationen mod hardware til tider er mangelfuld, på trods af et gennemtænkt desktopmiljør som KDE. Alt for ofte skal man ud i en Linux-prompt for at tilpasse systemet. Dette gælder især ved installation af drivere. Jeg har for eksempel en Wireless USB adapter (Dlink Rangebooster N) som ikke virkede under Linux før efter flere timers roderi med diverse driverere. Dette inkluderede også søgninger på internettet fra anden en computer, for at finde ud af om andre havde en løsning på mit problem. Løsningen var installation af Ndiswrapper + WindowsXP drivere.

Noget andet jeg opdagede var, at den eksisterende driver for mit gamle grafikkort, et ældre ATI Radeon 7500, ikke fungerede efter opgradering fra Kubuntu 8.0.4 til 8.10, med det resultat at Kubuntu bootede i konsolmode. Igen søgninger på WWW fra en anden computer for at løse problemet.

Windows har generelt langt færre problemer med hardware. Det er faktisk meget lang tid siden jeg har haft større problemer med installation af drivere end et par klik med musen. Mac OS X har bevidst undgået problemer med drivere. Deres hardwareplatform er lukket, således at Apple kun skal supportere et ganske begrænset udvalg af hardware.

Nu har vi så fået en god brugergrænseflade med KDE , men vi mangler altså lige det sidste skridt før Linux er på højde med Windows og klar til masserne. Men jeg er sikker på der kommer en dag hvor PC’eren kan konfigureres i alle ender og kanter med KDE’s fortrindelige brugergrænseflade.

Panelet i Windows 7

Man kan for eksempel trække et program fra start-menuen til panelet og kan så starte programmet ved at klikke på ikonet i panelet. Ikonet i panelet skifter så svagt udseende for at indikere at programmet kører.

Hvis man nu bevæger sin mus over ikonet får man nogle miniature-billeder af det kørende program (lige som i Vista, men lidt større). Hvis samme program har flere dokumenter åbne, kan disse ses fra venstre mod højre. Bevæger man dernæst musen over et af miniature-billederne, bliver vinduet med dokumentet fremhævet på skærmen (og alle andre bliver gjort gennemsigtige), og ved at klikke på det bliver det gjort aktivt.

Rigtig smart, for man har samlet følgende funktionalitet i ikonet:

• QuickStart
• Dokumenskift
• Task Manager
• Program Preview

Alt dette med et minimum af klik og brug af skærmareal. Det ser rigtig lovende ud.

Man kan oven i købet højreklikke på ikonet og få adgang til programmets funktionalitet uden at programmet er startet op.

Jeg noterede også at det ikke bliver muligt for programmer selv at lægge sig ind i panelet ved installation. Endelig er panelet fuldt brugerstyret!!

Tag et kik på filmen

• http://mschnlnine.vo.llnwd.net/d1/pdc08/WMV-HQ/KYN02.wmv

og bliv imponeret. Se iøvrigt også http://www.microsoftpdc.com/